IMG_3324.JPG

S O L A S T A L G I A

Plantdyed textiles for the setdesign for SOLASTALGIA 〰️

SOLASTALGIA er en science fiction-musical. Et 48-timer langt ritual, hvor du lader dig indrullere hos sekten Ma-Ma. En invitation ind i et mikrounivers, hvor du som gæst nedsænkes i lyden af en verden på den anden side af et altomfattende klimakollaps.

Sekten Ma-Ma er en nomadisk gruppering, der gennem sang, stemmens vibration og mytologiske iscenesættelser søger kollektiv katarsis. De søger en vej ud af den gennemtrængende tilstand, solastalgia – den hjemve du føler, selvom du er hjemme. En følelse, der spreder sig over hele verden. Du er essentiel for ritualets succes, der kun kan udføres på dette helt unikke tidspunkt, på den anden side af utallige apokalypser.

I løbet af de 48 timer kan du som gæst komme og gå. Værket er en installation, hvor du er fri til at lade dig opsluge og gå på opdagelse i Ma-Mas univers, gå på besøg i deres hjem. Du kan blive i værkets fulde længde, du kan blive en time. Det er op til dig.

SOLASTALGIA skabes af kunstner og filmskaber Madeleine Kate McGowan med musik af Soho Rezanejad og Cæcilie Trier.

SOLASTALGIA er en del af åbningsprogrammet for Sort/Hvid Scene for musikdramatik
Fra 2021 er Sort/Hvid scene for musikdramatik, og vi lægger ud med et stort åbningsprogram. To måneder fyldt med værker, der mixer musik og scenekunst.

Publikum både går, står og sidder i installationen.

Koncept, instruktion og performance MADELEINE KATE McGOWAN Musik og performance SOHO REZANEJAD Musik og performance CÆCILIE TRIER Scenografi DICKI LAKHA, JONATHAN HJORTH Scenografisk assistent IRA KAPAJ Kanonkomposition CLARISSA CONNELLY Dokumentation FRIDA STANNUM TekstilprintCÆCILIE VANGBERG Performance AARON NORA SCHERER, ROSE MARIE LINDSTRØM, FRANCESCA BURATTELLI, LUCIE CURE Hybrider ALBERTE E. CLAUSEN, OLIVER M. GUEDES Forestillingsfotos MARTIN HØYER

Støttet af STATENS KUNSTFOND, NXT