MESA CLOTH

MESA CLOTH brændenælde

I stykket har jeg inviteret både skyggesiden og solsiden (måne/solsiden af blade) af planten ind. Grunden til at det lige trak ud et par ekstra dage er fordi at jeg har været i tvivl om, om der skulle påsættes en bagside, da den varierede “forside” også har en meget smuk direkte bagside - jeg har valgt at bruge “the carrier” tekstilet som “bagside” - pga af det meget æstetiske heltryk af brændenælden. Jeg har ventet på at stykkerne skulle fortælle mig hvad der skulle ske og det gjorde de. The carrier er det tekstil som jeg nogle gange lægger op imod det egentlige stykke jeg vil arbejde med. Oftest finder jeg stor skønhed i netop dette medløber tekstil. Stykkerne er broderet sammen med en lille orange note som passer til kanterne, som refererer til de peruvianske mesa cloths - det er en slags tak til dem som oprindeligt lavede dem, samt en slags tråd udi mit arbejde. Punkterne er små nedslag i de to enheder og forbinder de to sider. Jeg har arbejdet både med jern og garvesyre på de bejdsede stykker. Dampet med vand fra andre dampgange og tilføjet nuancer ved at bruge bindestykker med farve fra andre farvninger som har afsmittet- Alle brændenælderne er plukket i egen have, naboens have, samt i et grønt stykke ved utterslev mose som jeg elsker. Stykkerne er grundigt bearbejdede fordi jeg ønskede at lave et landskab at kunne gå på opdagelse i med en masse detaljer og en lys & æstetisk skyggeside. Jeg har drukket brændenælde under hele processen for at ære denne magiske plante og for at forbinde mig med dig, og dit ønske om at netop denne urt skulle manifesteres i din cloth. Det har været en rejse. Endelig siger den, at den vil rejse til dig nu.